Behandlingsophold

 

Behandlingsophold Stensbæk Højskole

 

 

Ny start på livet

Desværre er der lang ventetid til individuel psykologbehandling for moderat depression og angst med henvisning med sygesikringen fra lægen. Derfor er der udviklet dette behandlingstilbud, så borgere kan komme i hurtig og intensiv behandling.

Du har mulighed for at vælge et gruppeforløb i en uge, fra mandag den 23.8. til fredag 27.8. med psykologsamtaler 2 timer om dagen. Forløbet og samtalerne foregår på Stensbæk Højskole, Stensbækvej 26, 6510 Gram. Der er op til 10 personer i gruppen, der også har en henvisning fra lægen.

 Der er fortrolighed i gruppen, hvor du i samtaleterapi bidrager i det tempo, der er godt for dig med eksempler på adfærd, følelser, kropslige reaktioner og tanker fra din hverdag, samtidig med du bliver undervist i forståelsen af dine vanskeligheder. Psykologen arbejder med godkendte og evidensbaserede metoder. Der udvikles nye handlemuligheder og forståelser, som du bruger under og efter forløbet. Der laves lovpligtig journalføring og behandlingen er under gældende regler for autoriserede psykologer.

 På opholdet vælger du at kombinere samtalebehandlingen med et internat hele ugen med kost og logi og deltage i andre behandlingsformer på stedet, såsom åndedrætsterapi, aromaterapi, naturterapi, mindfulness, yoga, kreative aktiviteter m.m. Du kommer hjemmefra dine vante rutiner, gøremål og forventninger fra dig selv og andre, som jo kan opleves som tryghed, men måske låser dig fast i uhensigtsmæssige mønstre.

 På forløbet vil du blive venligt udfordret og møde dine egne indre problemer og usikkerhed på en ny måde. Dagsforløbet er struktureret med aktiviteter og pauser, så der ikke er uplanlagt tid, der kunne føre til unødig rastløshed og ubehag.

Udbytte efter et ugeforløb

  • Forståelse af den situation man er i og samspillet mellem psyke, krop og omgivelserne.
  • Opnår sikkerhed i at bruge redskaber i det daglige til bedre trivsel.
  • Udvikler større tillid og åbenhed i forhold til sig selv og andre mennesker. 
  • Øget indre tro og motivation til at tage skridt mod bedre trivsel og overskride personlige grænser
  • Få en viden, nysgerrighed og lyst til at bruge naturen som en medspiller til trivsel og samvær. 
  • Udvikler tilbagefaldsstrategier der kan bruges efter forløbet.
  • Bruger udleverede udtalelse og handleplan i hverdagen til sig selv og evt. med læge og sagsbehandler.
  • Udfærdige en arbejdsplan på at komme tilbage til hverdagen, uddannelse eller arbejdsmarkedet.
  • Trives på arbejdsmarkedet og kan håndtere belastede situationer og forebygge sygemelding.
  • Med samtykke udfærdiges der en Aktuel Vurdering fra psykolog P 125 til sagsbehandler.
  • Aftalt gratis besøg på Stensbæk Højskole en gang i måneden evt. med familien.

 Arbejdsteam

Teamet der skal samarbejde tværfagligt om forløbet undervejs:

  • Psykolog
  • Fysioterapeut
  • Gartner/havemand
  • Køkkenmedarbejdere
  • Naturterapeut
  • Evt. kontakt til egen læge, sagsbehandler m.fl.

 Behandlingsmetoder  

Der følges et detaljeret dagsprogram og arbejdes indenfor følgende behandlingsmæssige rammer:

ACT (acceptence commitment terapi), CFT (compassion fokuseret terapi), TRE (tension and trauma releasing exercise), KAT (kognitiv adfærds terapi), neurofysiologi/neuroaffektiv træning (Susan Hart), mindfulness (MBKT baseret træning), Naturterapi, åndedrætsarbejde og yoga.

Der arbejdes med evalueringer, stress og depressions test før og ved slutningen af forløbet.

 Der er mulighed for at deltage i afmålte opgaver i madlavning, havearbejde og andet praktisk arbejde, som et led i den rehabiliterende proces.   

Der fokuseres på Stensbæk Højskole med økologisk mad/drikke, der både er sundt, bæredygtigt og som indeholder værdier af oplevelse, nydelse og opmærksomhed.

 Praktiske oplysninger

Der vil være perioder med mobil og WIFI fri tid. Der nydes ikke alkohol på stedet. Hvis rygning er nødvendigt, er det uden for stedets matrikel. Lettere praktisk tøj til inde og ude. Gode solide sko til ophold i natur. Sko/hjemmesko til inde brug. Tøj til alt slags vejr. Toiletsager.

 Pris

Pris for en uges ophold fra mandag til fredag inklusiv økologisk kost og logi (eneværelse, fælles toilet/bad) med 10 timers gruppesamtaler og to individuelle samtaler er 5500 kr. Til sammenligning kan nævnes, at prisen for 12 individuelle samtaler med henvisning er aktuelt 4268,15 kr. Der laves en telefonisk introsamtale inden forløbet.

Ved tilmelding senest 1.8. betales det fulde beløb. Ved afmelding og stop af forløbet betales beløbet ikke tilbage.

 

For yderligere information

Henrik Møller, autoriseret psykolog. Fjordglimt 21, 6100 Haderslev, mobil 25752251,

E-mail: henrikmoellerpraksis@gmail.com

Hjemmeside: www,psykologhenrikmoeller.dk 

 Henrik Møller psykolog praksis i 11 år med terapi for børn, unge og voksne, supervisor for professionelle.

Gennemført 13 forløb med 8 ugers programbaseret gruppeforløb i mindfulness, 8 ugers gruppeforløb i naturterapi i Damparken Haderslev, Weekend workshops i Naturterapi på Stensbæk Højskole.